Velkommen til Gyngehesten

Et fællesskab for børn og voksne, der i hverdagen passer egne børn hjemme

  • Fedtsten Februar 2024
  • Motorikhal Februar 2024
  • Fastelavn Februar 2024
  • Skolestue og krea. Januar 2024

Legestuen Gyngehesten

Gyngehesten er en legestue og et kreativt værested for børn og forældre/bedsteforældre, der i hverdagen passer egne børn hjemme.

For at gå i Gyngehesten skal man meldes ind på et ugentligt hold (eller flere). Man kan altså ikke bare "droppe ind". Det betyder, at det er de samme børn og forældre, man møder hver uge og danner et fællesskab med.

Gyngehestens vision er, at alle børn (og forældre) skal have mulighed for at indgå i et fællesskab udenfor familien - også selvom man fravælger et traditionelt institutionsliv. Gyngehesten vil desuden gerne medvirke til en bred kulturel dannelse og benytter sig af både kommunale og private tilbud - som fx Børnekulturhuset, ARoS, Aarhus Springcenter, Modelparken og Teaterhuset Filuren. Derudover kobler vi os også på landsdækkende arrangementer som årets affaldsindsamling eller Bag for en Sag, der støtter Børns Vilkår. 

Foreningen Gyngehesten

Gyngehesten er en selvejende institution under puljeordningen. Det betyder blandt andet, at vi får driftstilskud fra kommunen på lige fod med andre dagtilbud, og at vi følger dagtilbudsloven.

Gyngehesten består af en forening med en forældrebestyrelse, som vælges for et år ad gangen. Foreningen har ansat en daglig leder: Lotte Højfeldt.

Gyngehestens bestyrelse 2021
Formand: Maiken Madsen
Næstformand: Signe Nøhr Villebro
Menig medlem: Hanne Østergaard
Menig medlem:  Kirstine Søes Ibsen
Menig Medlem: Trine Mellergaard
1. Suppleant:  Pernille Rytter
2. Suppleant:  Salle Doost
3. Suppleant:  Julia Kamp

Forældrene i Gyngehesten har også en Facebook-gruppe. Kontakt administrator: Ragnhild Krabbe via Facebook, hvis du ønsker at være med i denne. 


Kontakt

 
Adresse

Skejby Centret. Skelagervej 5 A, 1.sal. 8200 Aarhus N.

 
E-mail
 
Telefon